Sydney dag 1
2-09-2009 
Jeg sidder nu på mit hotelværelse på 68. etage med udsigt ud over natten i Sydney..
Jeg blev hentet kl. 14.30 i skolen af John og så kørte vi hjem og gjorde os klar til at tage af sted. Vi sagde farvel til Lisa, og så kørte John, Frances og jeg mod Auckland Airport. Vi skulle flyve kl. 18.30 så vi havde god tid til at kigge i nogle butikker og sidde ned og få noget at drikke. Men tiden gik hurtigt, og pludselig sad vi i flyet og var klar til at lette. Det var lidt ligesom om jeg sad med mine rigtige forældre, for Frances var også lidt bange for at flyve ligesom min mor, og jeg sad ved vinduet og kiggede ud. Jeg så skiltet Auckland Airport som jeg så for første gang for ca. 6 uger siden da jeg ankom til NZ. Det føles som evigheder siden at jeg sad i det fly med Lars og Maria, og var spændt og uvidende om hvad der ventede mig.
Efter 3 timer i flyet som går hurtigt når man ser filmen Engle og Dæmoner, kunne jeg pludselig se lys i mørket. Sydney dukkede op efter i flere timer kun at kunne se det sorte havvand ud af flyvinduet, men nu var der millioner af lysende prikker! Vi landede ret tæt på byen, og vi fik hurtigt vores bagage, og vi tog en taxa til hotellet. Da vi nærmede os centrum kunne jeg se de mange høje bygninger og jeg vidste at en af dem måtte være vores hotel. Vi blev sat af ude foran Meriton World Tower på Liverpool Street, og lidt efter var vi på vej op med elevatoren til 68. etage! Elevatoren går ret hurtigt, og man når at få tryk i ørerne 3 gange på vejen op. Vi kom ind på vores hotelværelse som er vildt lækkert og stort! Først så vi køkkenet, stuen, og så fandt jeg mit værelse hvor jeg har et stort spejlklædeskab, en stor dobbeltseng og et kæmpe vindue. Gardinet var trukket for, så jeg gik hen for at se udsigten. Da jeg trak gardinet fra blev jeg helt mundlam for det var SÅ flot! Man kan se glimtende gule, hvide, grønne og røde lys mange kilometer væk og når man kigger lige ned kan man se de bitte små biler køre på vejene. Jeg har aldrig boet på sådan et vildt hotelværelse før, jeg har også mit eget badeværelse, så det er alt for fedt! Vi besluttede os for at se den etage hvor der er motionsrum, pool og spa! I alle rummene er der kæmpe glasfacader så man kan se den smukke udsigt.
Jeg sidder nu på mit hotelværelse på 68. etage med udsigt ud over natten i Sydney..
Jeg blev hentet kl. 14.30 i skolen af John og så kørte vi hjem og gjorde os klar til at tage af sted. Vi sagde farvel til Lisa, og så kørte John, Frances og jeg mod Auckland Airport. Vi skulle flyve kl. 18.30 så vi havde god tid til at kigge i nogle butikker og sidde ned og få noget at drikke. Men tiden gik hurtigt, og pludselig sad vi i flyet og var klar til at lette. Det var lidt ligesom om jeg sad med mine rigtige forældre, for Frances var også lidt bange for at flyve ligesom min mor, og jeg sad ved vinduet og kiggede ud. Jeg så skiltet Auckland Airport som jeg så for første gang for ca. 6 uger siden da jeg ankom til NZ. Det føles som evigheder siden at jeg sad i det fly med Lars og Maria, og var spændt og uvidende om hvad der ventede mig.
Efter 3 timer i flyet som går hurtigt når man ser filmen Engle og Dæmoner, kunne jeg pludselig se lys i mørket. Sydney dukkede op efter i flere timer kun at kunne se det sorte havvand ud af flyvinduet, men nu var der millioner af lysende prikker! Vi landede ret tæt på byen, og vi fik hurtigt vores bagage, og vi tog en taxa til hotellet. Da vi nærmede os centrum kunne jeg se de mange høje bygninger og jeg vidste at en af dem måtte være vores hotel. Vi blev sat af ude foran Meriton World Tower på Liverpool Street, og lidt efter var vi på vej op med elevatoren til 68. etage! Elevatoren går ret hurtigt, og man når at få tryk i ørerne 3 gange på vejen op. Vi kom ind på vores hotelværelse som er vildt lækkert og stort! Først så vi køkkenet, stuen, og så fandt jeg mit værelse hvor jeg har et stort spejlklædeskab, en stor dobbeltseng og et kæmpe vindue. Gardinet var trukket for, så jeg gik hen for at se udsigten. Da jeg trak gardinet fra blev jeg helt mundlam for det var SÅ flot! Man kan se glimtende gule, hvide, grønne og røde lys mange kilometer væk og når man kigger lige ned kan man se de bitte små biler køre på vejene. Jeg har aldrig boet på sådan et vildt hotelværelse før, jeg har også mit eget badeværelse, så det er alt for fedt! Vi besluttede os for at se den etage hvor der er motionsrum, pool og spa! I alle rummene er der kæmpe glasfacader så man kan se den smukke udsigt.
Kommentarer
Send en kommentar