Ja, jeg er i live!

Hej allesammen i DK.

(skrevet d. 30. juli 2009)

I er sikkert spændte på at høre hvordan jeg har det her i New Zealand, så jeg vil lige skrive en lille opdatering til jer alle.

Jeg har det rigtig godt! Det er så fedt endelig at være her. Jeg ankom i Auckland Airport fredag aften efter 24 timers flyrejse + ventetid. Det var lidt hårdt at rejse i så langt tid, men heldigvis var jeg sammen med en masse andre udvekslingsstudenter, og vi havde det rigtig sjovt.

I lufthavnen blev jeg hentet af Daphne som jeg bor hos, og John og Franzis som jeg flytter hen til på lørdag. De er rigtig venlige alle sammen, generelt er folk fra New Zealand bare vildt imødekommende og hjælpsomme.

Jeg bor altså hos Daphne og det har været rigtig godt. Hun bor i Auckland, men det er en by der er spredt ud over et stort areal, så jeg bor faktisk 10 km uden for selve centrum.

Jeg startede i skole i mandags. Jeg går på en high school som ligger inde i Auckland. Det er en skole kun for piger (hvilket er meget populært i NZ) og i New Zealand har næsten alle High Schools uniformer, så det har vi også her.. På skolen er der ca. 800 piger fra 11-18 år, og de er vildt søde mod mig. Når man går rundt på skolen smiler alle til en, og siger hej. Næsten hele min årgang kender mit navn, men jeg kan slet ikke huske alle deres navne..

Skolen er slet ikke så slem som jeg havde regnet med. Udover at der kun er piger, går i uniform, kalder lærerne 'miss' og at skoledagen først er slut kl. 15.20, er skolen præcis ligesom i DK. Man hyggensnakker i timerne, laver ikke noget når læreren ikke kigger, og i frikvartererne bliver der snakket om alle de vilde og sjove ting, man har lavet i weekenden. Man har ikke en klasse som i DK, men man er i klasse med forskellige folk i hvert fag. Imellem timerne skal alle hen til et nyt lokale og der er bare kaos på gangene!

Pigerne er delt op i grupper som de altid sidder sammen med i frikvartererne, men det er ikke fordi, de ikke kan lide de andre. Der er rigtig mange folk fra andre lande i Auckland og på min skole, bla. fra Kina, Indien, det new zealandske stammefolk Maori, og selvfølgelig Kiwierne (hvide new zealændere), og der bliver ikke set op eller ned på nogen. Hver dag har nogle nye folk spurgt mig, om jeg ikke ville sidde sammen med deres gruppe i frikvarteret, så jeg har mødt stort set hele min årgang, og på den måde finder man også ud af hvem man passer bedst sammen med.

I går var jeg til det første Rotary møde med min Rotary klub, og de holdt en middag på en restaurant. Maden var helt vild: 3 retters menu hvor man kunne vælge mellem bla. fisk, and, lam og kænguru! Alle medlemmerne i min Rotary klub var rigtig søde og interesserede i mig, og jeg mødte også alle mine værtsfamilier. Først skal jeg bo hos John og Frances, og så skal jeg bo hos 2 andre familier bagefter. Dvs. ca. 4 måneder hos hver familie.

Jeg flytter hjem til John og Frances på lørdag, og det glæder jeg mig til. De har en søn som lige er flyttet hjemmefra, og de har en datter på 19 og hendes kæreste bor også hos dem. De virker rigtig friske og i går fortalte de mig, at de har mange steder de vil vise mig: de har et sommerhus i Rotorua og de planlægger at tage mig med til Australien i 5 dage! Mange af de andre i Rotary klubben fortalte mig også om deres sommerhuse forskellige steder i NZ, hvor de gerne vil tage mig med til en weekend. Det er så fedt!

På søndag skal jeg møde alle de andre udvekslingsstudenter som også bor i Auckland :)

By the way, Auckland er den fedeste storby, maden er super (der er masser sushi), og jeg elsker at være her!

Kærlig Hilsen Esther

Nicoline, Line, Josefine og Mette kom med i lufthavnen og sagde farvel.

Mine forældre i lufthavnen

Auckland

Auckland

På toppen af vulkanbjerget One Tree Hill med udsigt ud over Auckland.













Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jul og Nytår i New Zealand

Pakeha and Maori in Aotearoa

Life as a Rotary Youth Exchange Student

Rotary District Conference, april 2010

St Mary's College Ball 2010