2 måneder i NZ

Jeg har nu været her i fantastiske New Zealand i lidt over 2 måneder, og jeg nyder det fuldt ud. Det er ved at være længe siden at jeg var hjemme i Danmark, men jeg har slet ikke lyst til at komme hjem, for jeg oplever så meget hernede hele tiden. Jeg vil lige skrive om den sidste uge:

Mandag d. 21. September tog jeg hen på Auckland University. Jeg har nemlig fundet ud af, at der er en håndboldklub her i Auckland, og de træner i hallen på universitetet. Jeg ville gerne lige se hvordan de spiller håndbold her så jeg tog hen for at se dem træne. Der var ca. 10 spillere (både drenge og piger)og de var alle sammen fra universitetet så ca. 19-20 år gamle. Og for at være helt ærlig: de var sååååååå dårlige! Seriøst, de var dårligere end mit hold da vi var 8 år. Drengene kunne selvfølgelig skyde hårdere, men når de skulle lave nogle simple øvelser hvor man løber op af banen, afleverer og krydser så tabte de hele tiden bolden. Men de har selvfølgelig også kun spillet i måske 1-2 år, så det er nok svært at lære teknikken. Men jeg skal i hvert fald ikke spille håndbold her, for det har jeg slet ikke tålmodighed til!

Onsdag d. 23. September mødes jeg på en restaurant i Newmarket (central Auckland) med nogle af de andre exchange students. Jeg havde ikke set de andre siden Marae weekend for 5 uger siden, så vi havde en masse at snakke om, og vi havde en hyggelig aften.

Edwige og Celina

Esther og Tracey

Torsdag d. 24. September kørte John og jeg til en go-cart bane. Det var Rotary der havde arrangeret et velgørenheds go-cart race. Der kom folk fra Rotary, deres børn og venner så der var folk i alle aldre. Der var 10 hold med 5 personer på hvert hold. Jeg var den første der skulle køre for mit hold, og jeg var fuldstændig klar! (John havde taget mig herud to dage tidligere hvor jeg havde kørt banen i 15 minutter, for jeg har aldrig kørt go-cart før.) Jeg kendte altså banen, og vidste hvilke sving man kunne gi den fuld gas i. Banen var ret god, for den var i 2 niveauer, altså banen gik henover sig selv, så man kørte både op af bakke og ned igen. Vi var 10 biler og jeg startede ud i forreste position og fik et godt forspring i ca. 5 laps, men så kørte jeg ind i væggen og blev overhalet af nogen. Efter mine første 15 laps var jeg i position 4, og jeg skulle ud af min go-cart og det var den næstes tur. Vi fik alle sammen 2 ture, og det tog lidt over en time før det første hold ramte 200 laps og vandt. Der var en god stemning til hele løbet og alle fulgte med og heppede. Jeg mødte 2 danskere så jeg fik snakket lidt dansk igen. Kirsten som jeg har mødt en gang før til et Rotary møde, er ca. 25 år og bor her i Auckland. Hun er rigtig flink, og vi fik snakket om alle de forskelle der er mellem DK og NZ. Jeg begynder faktisk at ha svært ved at snakke dansk, fordi jeg kun har snakket dansk 4 gange på 2 måneder. Det er som om at engelsk nu ligger forrest i munden, og jeg skal tænke mig om for at finde de danske ord.. Det er vildt mærkeligt!




Fredag d. 25. September var den sidste skoledag inden 2 ugers ferie. Det var en meget speciel dag som virkelig var anderledes fra skolen i DK. Vi havde det som hedder Mercy-day (En dag hvor man hjælper folk og respekterer andres kulturer) Da min skole er katolsk, skulle hele skolen ned i den store katedral i byen. Cermonien og det tog ca. halvanden time hvor vi skulle høre præsterne prædike, og synge en million sange, bede, have nadver, se 20 af eleverne blive konfirmeret osv. Jeg sad og tænke: ”Oh my god, hvor er det her dog anderledes end Danmark!” og det var næsten helt komisk for mig, når jeg sad og kiggede hen over 900 piger i skoleuniform i en kirke. Nogen tager det meget seriøst fordi de er katolikker, men rigtig mange har det faktisk ligesom mig, hvor de overhovedet ikke tror på gud og synes det er spild af tid at gå i kirke. Men der kom et total twist senere på dagen, for efter kirken gik vi tilbage til skolen og ind i salen. Nu skulle elevernes Mercy-day program i gang, og der var en helt anden stemning. Alle var glade og excited for the holiday, og da vi alle sad i salen og snakkede og der pludselig blev skruet helt op for Black Eyed Peace sangen ’I Gotta Feeling’ løftede taget sig. Alle skrålede med og sang: ”I gotta feeling, that tonight’s gonna be a good night!” og så føltes det pludselig som en lidt mere normal skole. Eller faktisk endnu bedre! På skolen har vi en masse kultural groups som havde øvet en optræden. Der var blandt andet grupper fra Tonga, Samoa, Fiji, Irland, England, Maori som alle sammen optrådte med skuespil eller sang og dans. Alle i publikum var så meget oppe at køre at de optrædende slet ikke kunne starte fordi alle råbte og skreg og heppede på dem. Det var en fuldstændig modsætning af tidligere da vi var i kirken, og det var ikke til at tro at det var den samme skole!

Mercy-day på skolen

Jeg tog hjem fra skole og var i super humør fordi det var ferie, og fordi jeg skulle være sammen med pigerne om aften. Efter aftensmaden kørte John mig ind til Ponsonby i byen hvor en af mine veninder Rosa bor. Vi var 6 piger (Mig, Rosa, Sophie, Izzy, Hilda og Poi) som gjorde os klar til at tage til fest, og så ringede vi efter en taxa som skulle tage os hen til festen. Før vi gik hen til festen skulle vi finde Izzy’s vens hus, for der ville vi lægge vores tasker. Problemet var bare at vi kun havde vejnavnet, og Izzy kunne ikke kende det, så vi gik rundt i hundrede år og ledte efter huset i regnvejr. Jeg tror vi gik rundt derude i en times tid, men vi havde det faktisk sjovt fordi vi var drivvåde og rendte rundt og tog sjove billeder. Til sidst opgav vi at finde huset, så vi gik tilbage til festen. Det var en ’Rave’ fest som er en fest i en sal hvor der er en DJ, lysshow og folk danser, og de tog normalt 10 dollars for indgang, men da vi kun kunne være derinde i en time, overtalte vi dørmanden så vi alle 6 piger kom ind ind for 10 dollars. Så vi havde en rigtig god aften, og alle pigerne er vildt søde.

på vej til fest med pigerne fra skolen


Lørdag morgen kom John og hentede mig. Jeg tog med ham ud for at købe ind, fordi der var en, der kørte ind i ham, da vi kørte go-cart, og han har så ondt i ribbenene, at han ikke kan bukke sig ned, så jeg måtte hjælpe med at finde alle varerne. Supermarkederne i New Zealand er kæmpe store, og de har en meget støre udvalg i varer, og det er meget billigere end i Danmark.

Om eftermiddagen hentede John og jeg Edwige fra Frankrig. Vi kørte hen til Fee fra Tyskland hvor alle de andre udvekslings studenter også kom, for vi skulle alle sammen sove der. Vi startede med at køre en tur ned til en lille ”hemmelig” strand som hedder Karaka Bay. Der var et kæmpe vandret træ som fik os allesammen til at være 5 år igen, så vi kunne ikke lade være med at kravle ud i det

Esther i træet ved Karaka Bay

inbounds exchange students på Karaka bay



Vi sov alle sammen inde i stuen på madrasser, og næste morgen skulle vi tidligt op, for vi skulle nå en båd til Motuihe Island. Det tog ca. en halv time på båden fra Auckland Harbour, og det var vildt flot at sejle ude på havet med alle øerne rundt omkring.

Auckland

Esther, Sarah og Fee

dansk firma!!

Edwige og Esther

Rangitoto Island

På øen Motuihe Island skulle vi gå hen til det eneste hus på øen, som er en slags gartneri. Øen er nemlig ved at blive omdannet til et naturområde, med alle de originale buske, træer, blomster, og dyreliv. Men da øen kun var græs, skal der mange frivillige til at så og plante alt sammen, og Rotary er en del af projektet så derfor skulle vi hjælpe til. Vi plantede en masse små baby planter ned i potter, og vi plantede hver nogle små træer på øen. Derefter havde vi fri og vi gik ned på stranden som var vild lækker. Drengene Adam og Blair hoppede i vandet, mens vi andre gemmer den oplevelse til det bliver lidt varmere.. Men der går heldigvis ikke længe før det bliver sommer her!

på Motuihe Island
på Motuihe Island

på Motuihe Island

Blair og Adam i et træ på Motuihe Island

Esther i et træ på Motuihe Island
Treeplanting

stranden på Motuihe Island

Esther, Fabienne og Fee

Da vi kom tilbage til Auckland skulle folk hjem, men mig, Edwige, Fabienne og Adam valgte at blive inde i byen når vi nu var her. Jeg kommer jo ind i byen hver dag, men nogen af de andre bor langt væk og går ikke i skole herinde, så vi gik en tur ned af hovedgaden Queens street og så gik vi ind på Starbucks of snakkede i langt tid, og vi gik ned i havnen på en restaurant. Efter en travl og aktiv weekend tog vi hjem, og nu nyder jeg at jeg har ferie i 2 uger!